Vores forening består af 70 husstande. Vi afholder en årlig generalforsamling, hvor du kan stille spørgsmål og komme med forslag, som tages op til debat. Her er der mulighed for at møde dine naboer, både dem du har hilst på og nye.
Du får indblik i foreningens regnskab, og hvad du får for dit kontingent: vedligehold af de grønne områder, snerydning, vejfonden og sociale aktiviteter m.m.
Der er også mulighed for selv at stille op til bestyrelsen og således deltage i det fremtidige arbejde.
Når du bliver medlem af parcelforeningen, vil vi gerne bede dig om flg.: Navn, adresse, E-mail adresse og tlf. nr., da det letter vores mulighed for at kommunikere med dig. Vores kasserer vedligeholder medlemskartoteket. Du kan enten maile oplysningerne til bronzealdervej117.235@gmail.com eller kontakte foreningens kasserer.
Bronzealdervej 117-255 er et eftertragtet område at bosætte sig i. For at bibeholde området og bebyggelsen som en smuk enhed må vi hjælpes ad.
I deklarationen og lokalplanen er der nogle vedtægter for området. Det betyder bl.a. at nogle ting ikke må ændres. For eksempel de røde tage, husets facade/murværk og det hvide træværk.
For at undgå unødige ærgelser og spildt arbejde er det vigtigt at være opmærksom på de regler, der gælder for foreningen og dermed for alle. Er du i tvivl, kan du altid henvende dig til bestyrelsen.